Teknologiske hjælpemidler

 

Teknologiske hjælpemidler har til formål at aflaste eller støtte en medarbejder i hverdagen, således at medarbejderen undgår hårdt, fysisk arbejde, tunge løft og forkerte arbejdsstillinger. Det fremmer arbejdsglæden på arbejdspladsen, da de tekniske løsninger hjælper de ansatte til at undgå arbejdsskader. Hos IMMO har vi siden 1967 produceret et hav af ergonomiske løsninger til arbejdspladser i forskellige brancher på vores egen fabrik i Danmark. Her på siden kan du se vores udvalg af tekniske hjælpemidler.

Bredt udvalg af tekniske hjælpemidler 

Hos IMMO finder du både skræddersyede løsninger og standarddrevne hjælpemidler. Derfor kan du i vores store sortiment også finde teknologiske hjælpemidler, som kan imødekomme forskellige brancher og erhverv. Vi bidrager desuden med kyndig ekspertise i at optimere arbejdsgange på arbejdspladsen, så både ergonomi og arbejdsmiljø er i fokus. 

Med et teknologisk hjælpemiddel fra IMMO forebygger du belastninger og skader, hvilket både er til stor gavn for den enkelte ansatte men også for kollegerne, der er afhængige af hinanden.

Hvad er teknologiske hjælpemidler?

Teknologiske hjælpemidler er udviklet til at hjælpe personer og personale i en lang række af forskellige fag og brancher, såsom i plejesektoren, hvor der typisk kan være mange tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.  

Særligt på sygehuse, i hjemmeplejen, på plejehjem og på genoptræningscentre er tekniske hjælpemidler noget, der bruges flere gange dagligt. Det kan fx være i forbindelse med forflytning af en patient eller en ældre borger, som har brug for hjælp til at vende sig i sengen eller komme på toilettet. Her er det tekniske redskab helt afgørende for, at personalet ikke slider og i værste tilfælde skader deres ryg, arme eller nakke.

Tekniske hjælpemidler til aflastning og effektivisering

Det er dog ikke kun inden for sundheds- og plejesektoren at tekniske hjælpemidler er meget anvendte. Det er de også inden for byggebranchen, hvor der investeres i redskaber og løsninger, som kan aflaste medarbejderne. Det gælder ikke kun store entreprenørfirmaer, men også de mindre tømrer- og murermestre begynder i stigende grad at investere i tekniske hjælpemidler for at sikre et godt arbejdsmiljø og en god ergonomi for medarbejderne.

Tekniske hjælpemidler har ikke udelukkende til formål at understøtte et godt arbejdsmiljø og minimere risikoen for nedslidning, men kan også optimere og effektivisere mange processer. En lift kan fx gøre det både lettere, hurtigere og mere sikkert at montere vinduer i en ejendom.

Tekniske hjælpemidler kan samtidig også være med til at forbedre fastholdelsen af medarbejderne og ikke mindst rekrutteringen af nye. Et godt, sikkert og trygt arbejdsmiljø er i høj grad noget, som folk er opmærksomme på, når de skal ud og søge nyt job. Her vil virksomheder, som har investeret i tekniske hjælpemidler, have en klar fordel.

Hjælpemidler i form af velværdsteknologi 

Teknologiske hjælpemidler går også ofte under navnet “velfærdsteknologi”. Det skyldes, at der i nogle tilfælde er tale om hjælpemidler, som udfører en opgave, der tidligere blev varetaget af et menneske, men hvor teknologien nu er i stand til at udføre opgaven. Det betyder, at den der har brug for hjælp i højere grad selv kan klare opgaven, og at den person, der tidligere udførte opgaven, kan bruge sin tid på andre opgaver, som teknologi ikke er i stand til at varetage.

Hos IMMO finder du et stort udvalg af teknologiske hjælpemidler, som kan anvendes i flere brancher. Du kan læse nærmere om hvert enkelt produkt ved at klikke ind på produktbeskrivelserne, hvor du vil kunne læse en grundig beskrivelse af produktets og dets funktioner.

Skriv til os

Tøv ikke med at udfylde kontaktformularen, og giv os gerne et forspring ved kort at beskrive, hvad din henvendelse drejer sig om.

  • Beskriv emnet for din forespørgsel

© IMMO A/S – 2024 CVR : 33575149