I Volt Hockey møder du kun forhindringer i form af mod- og medspillere, og til tider dommeren.
Udfyld formularen og vi kontakter dig.
Volt Hockey er den ultimative holdsport for fysisk handicappede børn og unge. Fælles for dem alle er, at de er vilde med fart og sætter stor pris på fællesskabet og vennerne på tværs af klubberne.
Mange spillere oplever i hverdagen store begrænsninger i deres kunnen. Men på Volt Hockey-banen møder de kun forhindringer i form af mod- og medspillere og sommetider dommeren.
Der spilles på tre-mandshold i små livlige carts, som styres af et joystick. Joysticket kan placeres forskellige steder afhængigt af spilleren. Foran har stolen en stav fastmonteret, så det er stolens bevægelser, som afgør boldens tur rundt på den 14×20 meter store bane.
Volt Hockey spilles i 3 divisioner. I 1. division er der høje krav til spilforståelse, teknik og håndtering af stolen, mens 2. og 3. division spilles i et helt andet tempo, hvor der er plads til alle.
Læs mere om spillet på www.el-hockey.dk.
VoltHockey -stolen giver muligheden for at være en del af et team i underholdende omgivelser så vel som at opleve anderledes ting som stævner, der både afholdes blandt klubber i Danmark, men også i udlandet.
Desuden giver VoltHockey-stolen også brugeren mulighed for at deltage i idrætstimer sammen med klassekammerater på en ny og aktiv måde, og være en større del af klassens fællesskab.
VoltHockey spilles under Parasport Danmark, hvor derigennem findes klubber fordelt i hele landet. De enkelte klubber stiller VoltHockey-stolen til rådighed for deres medlemmer, men den kan også søges efter serviceloven §100. Alle klubber træner minimum én gang om ugen.
Besøg en klub nær dig, og hør mere om el-hockey, og hvordan VoltHockey-stolen fungerer. For yderlig information omkring klubberne, træningstider og kontaktpersoner, gå ind på www.el-hockey.dk.
Klubber i Danmark
Jylland: Aabenraa, Gørding, Herning, Skive, Aarhus, Viborg, Aalborg og Vejle (under stiftelse)
Fyn: Odense
Sjælland og øerne: Rødovre og Brønshøj
Internationale klubber findes i: Norge, Sverige, Tyskland, USA og Canada
VoltHockey-stolen, der er formstøbt i bøgefiner, fås i 3 forskellige størrelser – Medio, Maxi og Maxi+. Fælles for stolene er, at de nemt kan skilles ad uden brug af værktøj. Stolen er nem transportere.
Et joystick, som kan placeres i højre eller venstre side, eller i midten af stolen, kan justeres efter brugerens behov. Det bruges til at kontrollere stolen og boldens fart og retning.
Stolen, der kan køre op til 15 km/t, kan tilpasses til den enkelte brugers behov med nakkestøtte, puder, holder til respirator m.m. Den individuelle tilpasning laves i samarbejde med spillernes ergoterapeut.
I samarbejde med Lars Christensen fra LC Mobility tilbyder IMMO personlig tilpasning af din VoltHockey-stol. Du kan læse mere om Lars og LC Mobility under Parasport.
Oplev forbedret arbejdsmiljø ved brug af en vægtvogn, og undgå gentagne løft og flyt ved test af løfteudstyr.
EasyGo Rehab motorløsning monteres på kørestole for aflastning og forebyggelse af mobilitetsproblemer.
Tre-hjulet el scooter med elmotor til persontransport i både private og professionelle omgivelser.
© IMMO A/S – 2024 CVR : 33575149
Vi samler statistik ved hjælp af cookies
Accepter brugen af cookies ved at klikke dig videre på siden, eller brug knappen herunder. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om Cookies.
Med de nye regler om behandling af personoplysninger, har vi opdateret vores persondatapolitik. Klik her, hvis du vil læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.